Vi var der på vores sidste aftens i Buenos Aires, og vi fik som sædvanlig en fantastisk varm og smilende service, og dejlig mad. Anders gav sågar tjenerne en ‘krammer’ da vi skulle gå, så godt må det have været Vi mødte også en gammel moviestar, som vi jo naturligvis ikke anede hvem var, men vi formåede da alligevel at få et billede af ham, samt hans autograf! Alt i alt en dejlig sidste aften i skønne Buenos Aires.

Vågnede onsdag morgen i sidste uge og troede at jeg var blevet angrebet af myg i nattens løb. Da det jeg troede var myggestik kort tid efter forsvandt, men dukkede op et andet sted begyndte jeg at undre mig. Om aftenen havde det spredt sig til hele kroppen, inkl. ansigtet.. ja faktisk bare HELE kroppen! Da gik det op for mig at det nok ikke var myggestik, og efter lidt ‘Googlen’ fandt jeg frem til at det måtte være soleksem. Anders strøg på apoteket og købte Aloe Vera creme og allergi piller, og efter en omgang af det faldt jeg i søvn. Da jeg vågnede næste morgen var det hele pist væk, og det var næsten ikke til at tro. Men det skulle vise sig at det ikke var slut. Senere på dagen dukkede det op igen, og dette blev det ved med i mindre mængder de næste mange dage.

Så derfor er jeg rigtig glad idag for at kunne vise mig frem i solen igen, uden nogle mærkelig plamager og hævede øjne. Selvom det ikke er super flatterende, har jeg valgt at indsætte et før og efter billede.. håber dog at efter-billedet er noget mere flatterende end det første

Tilbage til parken… jeg sidder her omringet af måske 100 hunde. Det er dogwalkerne der er i parken, og enten har bundet hundene til et træ, sluppet dem helt løs, eller lukket dem ind i hundegården. For sådan en er der selvfølgelig i denne type park. Halvdelen af dem står og bjæffer i kor, så man kan måske forestille sig at der er lidt larm …men jeg synes jo bare det er hyggeligt. Det eneste jeg undrer mig over er bare, hvad snakker de om? De gør jo ikke bare for at gø. Og hvorfor virker det som om de er så ivrige efter at snakke med de hunde der står ovre ved det andet træ, fremfor dem der står lige omkring dem?

Ja, der er nok meget jeg kan lære om hunde endnu. Jeg ved bare at jeg synes de er vidunderlige, og at jeg glæder mig utrolig meget til at skulle have en selv. Så må jeg tage den med til Buenos Aires så den kan komme ned og lege med alle de andre hunde

…at der lige pludselig står en lille brun labrador hvalp på et fortorv, bundet til et hus, og ivrig efter at møde mennesker, gjorde kun oplevelsen en smule bedre. Anders kiggede på mig, mens jeg ligeså ivrigt “snakkede” med den lille hund. Han var godt klar over at en dobbeltgænger til denne smukke brune tæve ville blive min fremtidige hund

Et besøg på den hyggelige og charmerende restaurant “El santo” hvor ejeren kom og viste os menu kortet på en mellemstor tavle, og hvor roser og træfigurer gik i et med musikken og de gule gadelamper. Dette var også blot med til at gøre Colonia til et af de smukke steder i verden. På sin helt egen specielle måde.

Tirsdag aften søgte jeg så alligevel efter en engelsk talende tandlæge på nettet, og fandt en som så god og troværdig ud. Dental Argentina. Dagen efter, onsdag morgen, skrev de til mig og kunne tilbyde en tid til eftersyn samme dag. Jeg var glad – og nervøs.

Anders og jeg tog en taxa derhen, og fandt klinikken som lå i Recoleta, ikke så langt fra hvor vi bor. Opgangen så dog lidt gammel og besynderlig ud, så jeg tænkte det var smartest at tage elevatoren, så vi var sikre på at komme det rette sted hen. Da jeg vil tage i elevator håndtaget og samtidig trykke på knappen, mærker jeg et voldsomt stød igennem hele kroppen, og jeg bryder ud i et hyl, og føler jeg flyver væk fra elevatoren. Det var lidt voldsomt, men jeg følte jeg var okay bagefter, dog en besynderlig start på mit møde med tandlægen. Efterfølgende tog vi trappen, og fandt det rigtige sted.

Tandlægen var en høj flot mørk ung mand, Dr. Gustavo A. Telo… det beroligede mig da en smule. Men da han efter at have undersøgt mig, og taget et røntgenbillede, sagde han ville fjerne min visdomstand, var jeg knap så tryg Anders var med inde i operationslokalet, det var jeg rigtig glad for, da han var god til at berolige mig. Selve bedøvelsen, udtrækningen af tanden, og smerten efterfølgende, er nok noget af det værste jeg nogensinde har prøvet! Jeg håber virkelig at resten af mine visdomstænder får lov til at blive.

Her lidt over et døgn efter indgrebet, har jeg det heldigvis noget bedre. Jeg fik en recept på en masse smertestillende, antibiotika og penicilin som jeg kunne hente på apoteket. Det har vist også hjulpet en del …og heldigvis har jeg styr på rejseforsikringen, så den del skulle også være dækket

Ligesom da vi troede det hele gik så nemt, tog receptionisten den røde aftale mappe frem, og sagde at vi skulle have tid til en Medico Test. Dette havde jeg jo prøvet før, sammen med Menge engang, men frygtede det allerede lidt.

Dagen efter havde Anders og jeg en tid hver, men vi kunne heldigvis komme ind sammen. Det foregik med ca. 15 spørgsmål på spansk – uden oversættelse – og efterfølgende med elektroder på kroppen og det hele. En meget mærkelig oplevelse, og en noget arrogant og ubehøvlet “læge”. Men vi kom da heldigvis begge igennem, og kunne få lov til at træne i fitnesscentret.