Buenos Aires

Calden del soho – stadig BA’s bedste restaurant

Skrevet af Ida Vognsen

Efter 3 måneder i Buenos Aires prøver man naturligvis nogle forskellige restauranter, alt lige fra røde bøffer til lækre salater, og man vender også tilbage til nogen igen og igen. Det er sådan jeg har det med Calden. Efter at have vurderet på forskellige restauranter, bøffens kvalitet, mængde i forhold til hvad der er spiseligt, marinerede hvidløg, dessert, vin og tjenernes service, venlighed og humør, så vinder Calden altså gang på gang. Det kan ikke engang populære La Cabrera tage fra den.

Vi var der på vores sidste aftens i Buenos Aires, og vi fik som sædvanlig en fantastisk varm og smilende service, og dejlig mad. Anders gav sågar tjenerne en ‘krammer’ da vi skulle gå, så godt må det have været ;) Vi mødte også en gammel moviestar, som vi jo naturligvis ikke anede hvem var, men vi formåede da alligevel at få et billede af ham, samt hans autograf! Alt i alt en dejlig sidste aften i skønne Buenos Aires.

Gemt i Buenos Aires | Skriv en kommentar

Vinsmagning med TimeOut

Skrevet af Ida Vognsen

En tilfældig vinsmagning som vi fik tilmeldt os, og ingen forventninger havde til, viste sig at være en af de bedste oplevelser i Buenos Aires. Vi fik en flyer i en vinbutik, og Niels sendte dem en mail. Dagen efter startede vi vinsmagningen på restauranten Don Julio, som ligger lige på hjørnet tæt på hvor vi bor. En flot og frisk lyshåret pige modtog os, og da vi fandt ud at vi var de eneste 3 der var til smagningen, endte det bare ud med at blive rigtig hyggeligt. Smagningen var sat til at skulle vare 2 t og 15 min, vi skulle besøge 4 forskellige steder i Palermo, og smage 6 forskellige vine. Vi endte dog med at bruge knap 5 timer af den kønne piges tid istedet. Hun var så sød, imødekommende og interessant at høre på, og man må da håbe hun også nød vores selskab en smule siden det varede så længe. Vi lærte alle lidt nyt om argentinske vine, måden man smager og dufter til dem på, og tjekker om de er god kvalitet. Og så var vi også bare heldige at smage nogle nye gode vin, som vi kan tilføje til samlingen :)

Gemt i Buenos Aires | Skriv en kommentar

A’manger

Skrevet af Ida Vognsen

En lille skjult butik på hjørnet af Charcas og Malabia – A’manger – Alt godt til lækre tapas og sandwiches. Udover de sædvanlige butikker hvor man kan købe alverdens ost, skinke og pølse, så har A’manger altså lige spicet det op med et stort bord i midten hvor man bare kan blive fristet af små lækkerier. Alt lige fra oliven til små mozarella kugler svøbt i noget der mindede om sortfods skinke. Mums sir’ vi bare. Læs mere om den her, og se lækre billeder :)

Gemt i Buenos Aires | Skriv en kommentar

Glædelig 1. december

Skrevet af Ida Vognsen

Gemt i Buenos Aires | Skriv en kommentar

Ud i solen igen :)

Skrevet af Ida Vognsen

Efter hvad der føles som en lille uge indendøre, med airconditionen på sit højeste, har jeg endelig vovet mig udenfor igen. Én ting er at blive slemt solbrændt, det har jeg efterhånden prøvet mange gange, men for efterfølgende at udvikle soleksem, det er da godt nok noget af det meste irriterende hidtil. Især når man er i et land fyldt med sol og varme som bare venter på at smyge sig om en.

Vågnede onsdag morgen i sidste uge og troede at jeg var blevet angrebet af myg i nattens løb. Da det jeg troede var myggestik kort tid efter forsvandt, men dukkede op et andet sted begyndte jeg at undre mig. Om aftenen havde det spredt sig til hele kroppen, inkl. ansigtet.. ja faktisk bare HELE kroppen! Da gik det op for mig at det nok ikke var myggestik, og efter lidt ‘Googlen’ fandt jeg frem til at det måtte være soleksem. Anders strøg på apoteket og købte Aloe Vera creme og allergi piller, og efter en omgang af det faldt jeg i søvn. Da jeg vågnede næste morgen var det hele pist væk, og det var næsten ikke til at tro. Men det skulle vise sig at det ikke var slut. Senere på dagen dukkede det op igen, og dette blev det ved med i mindre mængder de næste mange dage.

Så derfor er jeg rigtig glad idag for at kunne vise mig frem i solen igen, uden nogle mærkelig plamager og hævede øjne. Selvom det ikke er super flatterende, har jeg valgt at indsætte et før og efter billede.. håber dog at efter-billedet er noget mere flatterende end det første ;)

Gemt i Buenos Aires | 1 kommentar