Barcelona

Tips fra Marianne

Skrevet af Ida Vognsen

Her kommer der til at følge lidt tips fra min gode kollega Marianne, som er tidligere redaktør på politikkens forlag. Dvs. hun har bl.a. redigeret en hel del rejsebøger “turen går til…” og den viden har hun valgt at dele lidt ud af til mig :)

Carpe Diem Lounge Bar:
http://www.cdlcbarcelona.com/

Fantastiske tapas på Boqueria markedet:
http://www.boqueria.info/mercat-parada.php?codigo=691&lang=en

mere følger…

 

Gemt i Barcelona | Skriv en kommentar

Evinia – “vins i tapes”

Skrevet af Ida Vognsen

Endelig fandt jeg den! den dejlige restaurant jeg har søgt og søgt efter på Google Maps, som vi besøgte sidst da jeg var i Barcelona. Jeg havde en idé om hvor den lå, men kunne overhovedet ikke huske hvad den hed. Og nu fandt jeg ud af, at jeg blot have kigget på det forkerte hjørne på Google Maps’ streetview. Og her er den så; Evinia – vins i tapes.

Jeg havde netop nævnt en af glæderne ved denne i mit sidste indlæg – nemlig tapas – og montaditos. Det er også dem der er på det nederste billede i det forrige indlæg. Små stykker flutes med alverdens lækker pålæg, tapenade mv. Mums.. en lækker lille snack til frokost eller lign.

 


Gemt i Barcelona | Skriv en kommentar

Drømmer om at rejse…

Skrevet af Ida Vognsen

Nu er det efterhånden et halvt år siden vi kom hjem fra Argentina, og jeg kan mærke at rejselysten begynder at vise sig igen. Hvis det stod til mig, så kunne jeg nok rejse en lille tur ud i verden en gang om måneden ca. Men sådan er virkeligheden desværre ikke helt skruet sammen :)

Mine to bedste veninder spurgte mig for nylig om jeg ville med en tur til Barcelona til august, og det fristede bestemt. Sagen er bare den at jeg lige har smidt et par millioner efter en skøn lejlighed på Frederiksberg, så indtil videre nøjes jeg blot med at drømme. Så lige nu omhandler mine rejsedrømme Barcelona, hvilket gav mig lyst til at skrive et lille indlæg om nogle af mine tidligere, samt måske fremtidige, oplevelser i Barcelona.

Det første jeg tænker på når jeg nævner Barcelona er det fantastiske marked tæt ved Ramblaen – Boquería markedet. Markedet som det ser ud idag har eksisteret i over 100 år, og indeholder alt fra lækker frisk frugt til den bedste tørrede skinke. Virkelig et godt sted for madelskere :)

Sidst jeg var i Barcelona var efteråret 2010, sammen med Anders, hans ven Kaspar, og Kaspar’s forældre. Vi havde lejet en lille lejlighed inde i midtbyen, som var udemærket. Jeg husker ikke hvem Kaspar’s mor havde lejet lejligheden igennem, men jeg husker at den ikke levede helt op til deres forventninger. Og så lå den nærmest i kælderen, vi havde håbet på at den lå lidt højere, og at der måske var en altan så man kunne kigge lidt ud. Jeg har opdaget et nyt alternativ til dyre hoteller og suspekte ferielejligheder, det er en webside der hedder Wimdu.dk hvor de administrerer udlejning af private værelser og lejligheder i større byer, heriblandt også Barcelona. Det er ligesom at søge på hotel eller ferielejlighed, bare billigere, mere privat og lokalt, og samtidig en måde hvorpå man kan møde nogle af de lokale på tæt hold, og få nogle nye idéer til sine oplevelser i den pågældende by. Helt sikkert noget jeg vil overveje at benytte mig af på min næste rejse.

Andre ting som jeg elsker Barcelona for, er deres skønne tapas, bl.a. ”montaditos” som egentlig bare er små stykker flute med et eller andet pålæg eller tapanade på. Så er der shoppinggaderne, stranden, Gaudis huse og haver, farvede springvand og meget andet. Læs evt. mere om Barcelonas seværdigheder på denne side: http://www.barcelona.com.

 

Gemt i Barcelona | Skriv en kommentar