Efter hvad der føles som en lille uge indendøre, med airconditionen på sit højeste, har jeg endelig vovet mig udenfor igen. Én ting er at blive slemt solbrændt, det har jeg efterhånden prøvet mange gange, men for efterfølgende at udvikle soleksem, det er da godt nok noget af det meste irriterende hidtil. Især når man er i et land fyldt med sol og varme som bare venter på at smyge sig om en.
Vågnede onsdag morgen i sidste uge og troede at jeg var blevet angrebet af myg i nattens løb. Da det jeg troede var myggestik kort tid efter forsvandt, men dukkede op et andet sted begyndte jeg at undre mig. Om aftenen havde det spredt sig til hele kroppen, inkl. ansigtet.. ja faktisk bare HELE kroppen! Da gik det op for mig at det nok ikke var myggestik, og efter lidt ‘Googlen’ fandt jeg frem til at det måtte være soleksem. Anders strøg på apoteket og købte Aloe Vera creme og allergi piller, og efter en omgang af det faldt jeg i søvn. Da jeg vågnede næste morgen var det hele pist væk, og det var næsten ikke til at tro. Men det skulle vise sig at det ikke var slut. Senere på dagen dukkede det op igen, og dette blev det ved med i mindre mængder de næste mange dage.
Så derfor er jeg rigtig glad idag for at kunne vise mig frem i solen igen, uden nogle mærkelig plamager og hævede øjne. Selvom det ikke er super flatterende, har jeg valgt at indsætte et før og efter billede.. håber dog at efter-billedet er noget mere flatterende end det første