Buenos Aires

Hjemme igen efter dejlig ferie-ferie

Skrevet af Ida Vognsen

Endelig hjemme efter en meget oplevelsesrig uge i Santiago de Chile og Mendoza. Vi kom hjem kl. lidt i otte i morges, efter at have tilbragt natten på en 14 timers bustur. Fuld af indtryk og oplevelser er jeg nu helt færdig.. jeg glæder mig til at skrive om vores oplevelser og vise billeder, men først skal jeg have mig en lang, lang lur :)

Gemt i Buenos Aires | Skriv en kommentar

Fodbold for alle…

Skrevet af Ida Vognsen

Det er landskamp når det er bedst. Fodbold for hele familien – både store og små. Vi var fredag aften inde for at se Argentina mod Chile i VM kvalifikations kampen. Den endte 4-1 ligesom den danske landskamp mod Cypern! Og så har jeg set Verdens bedste fodboldspiller.. Messi. Det er da også lidt stort :)

Anders og jeg havde naturligvis også været ude at investere i et par fine fodboldtrøjer i løbet af dagen, så vi var klar til det helt store brag. Trods voldsom regn det meste af dagen endte det med at blive en helt god aften, og kun med få mindre byger.

Gemt i Buenos Aires | 1 kommentar

Olsen (..eller Ølsen)

Skrevet af Ida Vognsen

Så har vi også været på den skandinaviske smarte cafe/restaurant Olsen som står beskrevet i alle rejsebøger. Menge og jeg var her også for 4 år siden og få “champagne brunch”. Jeg mindedes også svagt fra dengang at man egentlig helst skulle have en reservation.. og rigtigt nok. Vi kom derfor til at sidde i de meget komfortable sofaer, men knap så praktiske når man rent faktisk skal spise et måltid mad. Vores intention var at komme til Brunch, men vi var desværre for sent på den, så det blev frokost istedet. Det var også rigtig lækkert. Og nu har vi også bestilt bord til Brunch på næste søndag :)

Lige i forhold til titlen.. I alle rejsebøger står restauranten beskrevet som Olsen, men når man så kommer derhen hedder den rent faktisk Ølsen. Det er jo noget der ikke rigtig giver mening i forhold til Olsen, et almindeligt dansk efternavn. Tror bare de har skiftet det til et ‘Ø’ for at være lidt smarte, og fordi det gør det ekstra Skandinavisk da de fleste ikke kender dette bogstav.

Gemt i Buenos Aires | Skriv en kommentar

Shopping og Recoleta Mall

Skrevet af Ida Vognsen

Først vil jeg blot vise mine fine nye Nike sko som jeg lige har købt idag :)

Og så vil jeg også lige vise lidt billeder fra det nyåbenede shoppingcenter “Recoleta Mall”. Det er et nyrenoveret shoppingcenter ovenpå den populære biograf “Village Cine”. Første gang Anders og jeg skulle i biografen blev jeg noget overrasket, da jeg flere gange havde fortalt ham om denne storslåede biograf med restauranter på toppen og et kæmpe guldhoved som hang ned fra loftet, som nu lige pludselig så helt almindelig og kedelig ud. Det var altså så pga. lidt ombygning til et shoppingcenter, hvilket egentlig også er ok ;) Det åbnede d. 28. september, så der manglede altså stadig at åbne nogle butikker, men der var gjort klar til det. Så vi skal da helt sikkert derud igen!

Gemt i Buenos Aires | Skriv en kommentar

Mark’s Deli & Coffee House

Skrevet af Ida Vognsen

I eftermiddags var vi på Mark’s Deli og nyde en lækker salat og en is the / is kaffe. Rigtig hyggeligt og “hipt” sted med mange forskellige sandwiches, salater, smoothies, frozen coffees m.m. Efter at have siddet foran computeren en halv dag og arbejdet begge to, var dette lige hvad vi trængte til. Lidt let mad og en dejlig eftermiddags sol :) Senere i aften står den på træning i fitness centeret Sport Club. Nu må jeg se om jeg kan lokke Anders med…

Gemt i Buenos Aires | Skriv en kommentar